Annonce

Annonce

Miljøminister Magnus Heunicke vil nu fremsætte et lovforslag, som betyder, at landmænd skal stoppe med at sprøjte nær sårbare vandboringer.

Frivillige aftaler har ikke virket - nu har minister fået nok

Der er indgået så få frivillige aftaler mellem landmænd og kommuner om at stoppe sprøjtning nær sårbare drikkevandsboringer, at miljøminister Magnus Heunicke nu vil lovgive om det.

Vandbranchens interesseorganisation Danva er overbevist om, at landbruget og kommunerne ikke når i mål med at beskytte vandboringerne, og det samme lader miljøminister Magnus Heunicke (S) nu til at være.

Derfor vil ministeren droppe de frivillige aftaler og i stedet stille lovkrav, så landmænd stopper med at sprøjte ved de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det skriver dr.dk.

Nye tal viser, at der i oktober var indgået aftaler om et sprøjtestop ved 315 boringer svarende til ca. 10 pct. af de godt 3.000 boringer, hvor kommunerne vurderer, at boringen er sårligt sårbar over for pesticider.

"Den stilstand, vi har her, er dybt deprimerende. Det er ikke til at holde ud at se på, at vi har grundvand, der bliver udsat for sprøjtning, lige der hvor vi borer," siger Magnus Heunicke til dr.dk.

Han har selv været med til at forlænge muligheden for at indgå frivillige aftaler, men nu erkender han, at man ikke når i mål ad denne vej. Derfor vil et lovudkast blive sendt i høring i næste uge, og miljøministeren forventer, at det træder i kraft til sommer.

Barrieren for at indgå aftalerne ligger i den kompensation, som landmænd skal have, når de ikke længere må sprøjte på en del af deres areal; her er kommuner og landmænd ikke enige om beløbets størrelse.

Landbrug & Fødevarer tror dog stadig, at man kan nå i mål inden deadline d. 1. juli næste år.

"Langt, langt de fleste landmænd er klar og står og venter. De vil gerne lave de her frivillige aftaler," siger viceformand Thor Gunnar Kofoed til dr.dk.

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur